Vandretur på Pilgrimsvejen til Santiago

8 dage
Afrejse 3/6 og 2/9 2012

Pris pr. person fra kr. 9.925,-

Vandreture på Jakobsvejen.

En anderledes ferie med store
natur- og kulturoplevelser fra Burgos til Santiago de Compostela.



I Spaniens nordvestlige hjørne ligger den delvis selvstændige region Galicien. En fredfyldt delstat med dramatiske kyststrækninger, grønne bjerglandskaber, fortryllende middelalderbyer og en enestående kultur med keltiske traditioner.

Galicien var gennem middelalderen berømt for pilgrimsvejen “El Camino de Santiago”. En pilgrimsfærd havde stor betydning i den katolske verden. For at opnå syndsforladelse valfartede store skarer af pilgrimme fra hele Europa til den hellige by Santiago de Compostela. Den næsten 800 km lange vej til apostlen Jakobs grav var en lang, besværlig og farefuld rejse. Man ser stadig pilgrimme foretage rejsen af religiøse grunde - nogle ses, som dengang med vandrestav, kappe, hat og taske påsat en muslingeskal, der blev tiltroet pilgrimmenes beskyttelse.

I dag er det populært at gå, cykle eller køre en del af ruten. Man slapper af, får motion, følger en gammel tradition, nyder naturen og de mange kulturminder på Jakobsvejen.
Med Senior Aktiv vandres ca. 10 km pr. dag (2.-6. dag) vævet ind på særligt smukke strækninger. Restauranter langs Jakobsvejen byder på pilgrimsmenuer til rimelige priser. Bagagen transporteres med bus til hotellet. En afvekslende og lærerig rejse.

1. dag: Burgos
Om eftermiddagen afrejse fra København med Spanair til Madrid. Med bus til Burgos.
1 nat på centraltbeliggende hotel.

2. dag: León
Inden dagens vandretur besøges Burgos fantastiske domkirke med de mange høje spir og tårne - Spaniens tredjestørste kirke. 1 nat i den majestætiske storby León.

3. dag: Astorga
Astorga er et interessant stop på pilgrimsvejen. I den befæstede by ser vi domkirken og den verdensberømte arkitekt Antonio Gaudís særprægede Palacio Episcopal, der i dag er indrettet som museum for pilgrimsfærden til Santiago. 1 nat i den historiske bydel.

4. dag: Jernkorset og Ponferrada
På vandringen i bjergene når vi Jernkorset, som har stor betydning for pilgrimmene. Her smides medbragte sten som symbol for afkastelse af sine synder. 1 nat i Ponferrada, hvor vi ser ruinerne fra tempelridderborgen. Herfra blev Jakobsvejen bevogtet i middelalderen.

5. dag: O Cebreiro og Lugo
Den gamle middelalderby O Cebreiro er den første by i Galicien - apostlen Jakobs land. Vi ser den lille kirke, resterne af en keltisk boplads og besøger det smukke Samos kloster - et af Spaniens ældste.Lugo omkranses af verdens bedst bevarede romerske bymur. Fra den 2 km lange og 10 m høje bymur opleves byens særlige stemning. Spadseretur gennem byen med torve og elegante borgerhuse til den idylliske plads Praza del Campo. 1 nat på centraltbeliggende hotel med indendørs swimmingpool og spa.

6. dag: Santiago de Compostela
I hjertet af Galicien ligger hovedstaden Santiago de Compostela - en af Spaniens smukkeste byer. En valfartsby - kun overgået af Jerusalem og Rom. Byen domineres af den overdådige katedral - pilgrimsrutens endestation - centrum for alt liv i byen. At ankomme til Santiago efter vandring på Jakobsvejen er en stor oplevelse.
Overleveringer fortæller, at apostlen Jakob led martyrdøden i Jerusalem i år 44. Hans disciple førte hans jordiske rester til Spanien, hvor han havde udbredt kristendommen.
Mange år senere viste stjerner på himlen stedet, hvor Skt. Jakob var begravet. En kirke blev bygget på stedet, og Santiago de Compostela var grundlagt. 2 nætter på hotel i gåafstand til den gamle bydel.

7. dag: Santiago de Compostela
Messe sammen med pilgrimme, der strømmer til kirken. Vi hører om domkirkens spændende historie og ser den pragtfulde facade - et storslået mesterværk! I en labyrint af smalle gader brudt af smukke pladser spadseres gennem den eventyrlige by.

Ekstraudflugt:

Med bus til kystbyen Finisterre - “verdens ende”, hvor pilgrimme brændte deres tøj eller støvler som endelig afslutning på vandringen. Pris ca. EUR 28,-. Bestilling og betaling direkte til rejselederen.

8. dag: Santiago de Compostela

Nyd evt. en kop kaffe i det oprindelige herberg for pilgrimme, Hostal de los Reyes Católicos - verdens ældste hotel. Om eftermiddagen afrejse med Spanair via Barcelona til København.

 

Pris pr. person i dobbeltværelse
3/6 2012
2/9 2012

Tillæg pr. person
Eneværelse      
Afbestillingsforsikring   


9.925,-
9.925,-


1.700,-
500,-

 

Med i prisen

  • Fly København-Spanien t/r
  • Skatter og afgifter p.t. kr. 809,-
  • 1 nat i Burgos på Hotel Corona de Castilla****
  • 1 nat i León på Hotel Quindós***
  • 1 nat i Astorga på Hotel Gaudí***
  • 1 nat i Ponferrada på Hotel Madrid***
  • 1 nat i Lugo på Gran Hotel****
  • 2 nætter i Santiago de Compostela på Hesperia Gelmírez***
  • 7 x morgenmad
  • 1 x frokost (7. dag)
  • 6 x middag (2. 3. 4. 5. 6. og 7. dag)
  • Transfers
  • Burgos domkirke
  • Palacio Episcopal
  • Jernkorset
  • Tempelridderborgen
  • Samos klostret
  • Lugos romerske bymur
  • Valfartsbyen Santiago de Compostela
  • Drikkepenge
  • Rejseleder på hele rejsen
  • Alle priser er inklusive moms

 

På vandreturene medbringes: Vandresko, fritidstøj, feltflaske og en lille rygsæk.