Algarve • Langtidsrejse

22 dage
Afrejse 15/1 2012
29 dage
AFrejse 5/2 2012

Pris pr. person fra kr. 7.950,-

Nyd livet på Portugals gyldne solkyst med en stak gode bøger,
på vandreture eller på golfbanen.

Algarvekysten er den sydligste del af Portugal og byder blandt andet på nogle af de absolut bedste golfbaner i verden. I det gyldne og til tider nærmest golde landskab, hvor jorden er orange og græsset kort og gult, ligger golfbanerne som små frodige oaser med drilagtige kipper, søer og palmer.
Kysten langs Algarve er noget helt for sig selv. Dramatiske klippeformationer deler den op, så der dannes omkring 800 små bugter med hver deres lille badestrand. Det giver nogle mindre og meget hyggelige strande, hvor man har fornemmelsen af god plads, og er man heldig kan man måske finde sin helt ”egen” romantiske strand.

Albuferia ligger på toppen af sandstensklipperne og er en hyggelig by at gå rundt i. Bymidten er en hel labyrint af små stræder med et stort udbud af butikker, restauranter og masser af hoteller. Albuferia er et af Algarves meget populære feriemål, og turistmylderet er med til at give byen tilnavnet ”Algarves St. Tropez”. Små snoede stier og trapper fører ned til strandene, og udsigten mod Faro (Algarves hovedby) er imponerende.

Aparthotel Vila Petra ****
www.vilapetra.com
Rua Mouzinho de Albuquerque
PT-82000 – 356 Albufeira, Portugal

Vila Petra er stedet for dig, der gerne vil slappe af i stilfulde omgivelser. Hotellet ligger tæt på den hyggelige strand Praia da Oura. Der er lagt mange tanker og et stort arbejde i at skabe dette moderne lejlighedshotel med gulve af poleret granit og indretning, som er præget af træ og sten fra lokalområdet. Udover haverne omkring hotellet, findes der også 2 udendørs og 1 indendørs swimmingpool, jacuzzi, fitness, squashbane, tennisbane og spillerum. Endvidere er der på hotellet en snackbar og en velkomst-bar samt en á la carte restaurant og en ”Daily Menu” restaurant. Receptionen er åben 24 timer i døgnet, og der er findes elevator samt trådløst internet.
Hvis man ikke ønsker at gå de ca. 10 min til stranden, kan man benytte sig af den gratis strand-transfer, der kører 4 gange dagligt. Vasketøjet kan klares i vaskerummet med selvbetjening og mindre indkøb i hotellets lille mini marked.

Selve lejligheden (ca. 50m2) er lys og luftig med balkon eller terrasse og har soveværelse med 2 senge, opholdsstue, terrasse, aircondition, tv og dvd, sikkerhedsboks, strygejern og -bræt samt fuld udstyret badeværelse med hårtørrer. Køkkenet er udstyret med komfur, ovn, mikroovn, opvaskemaskine, køleskab, brødrister, kaffemaskine, elkedel og stavblender.
Lejligheden gøres ren 7 dage om ugen, håndklæderne skiftes 3 gange om ugen og sengetøj skiftes 2 gange om ugen.

Flyrejsen
Vi flyver fra København om morgenen og lander i Lissabon sidst på formiddagen. Der står en guide i lufthavnen og venter på os, og herfra bliver vi kørt med transferbus til Algarvekysten og tjekker ind på vores hotel i løbet af eftermiddagen.

 

Pris pr. person i dobbeltværelse
15/1 2012 • 22 dage
5/2 2012 • 29 dage

Tillæg pr. person
Eneværelse • 22 dage     
Afbestillingsforsikring • 22 dage
Eneværelse • 29 dage     
Afbestillingsforsikring • 29 dage


7.950,-
10.775,-


2.900,-
320,-
3.890,-
420,-

 

Med i prisen

  • Fly København-Lissabon t/r
  • Skatter og afgifter pt. kr. 859,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 eller 28 nætter i Albufeira på Hotel
  • Vila Petra****
  • 21 eller 28 x morgenmad
  • Engelsktalende guide på transfer
  • Alle priser er inklusive moms